02/07/2024 0 Kommentarer
Historien om Ejby Kalk
Historien om Ejby Kalk
# Nyheder
Historien om Ejby Kalk
14. marts havde vi i Ejby Kirke besøg af Tiina Gustafsson, der har været Guide ved Domkirken i Åbo. Som mange måske ved var den oprindelige i Ejby jo stjålet herfra i slutningen af 1500 tallet. Efter forhandlinger blev den i 1925 leveret tilbage til Åbo Domkirke, hvor den i fin glasmontre er et stort tilløbstykke.
Tiina gav en levende og detaljeret beretning om tyveriet og den senere tilbagelevering. I tilgift fik Ejby kirke lavet en kopi af Kalken, som siden har været anvendt til Nadver i Ejby kirke. Foruden Kalken forærede Åby Domkirke også den midterste lyskrone i kirken, der indebærer indskrift herom.
Tiina havde hørt om denne lyskrone der blev givet, og var meget begejstret for at se den.
Som et fint krydderi på fortællingen kunne et par af deltagerne oplyse om yderlige detaljer til historien. En venlig dame, der havde været ung pige på Ejby Præstegård i begyndelsen af 1960'erne medbragte en udgave af Dagbladet fra 22. december 1962 Her var historien om Ejby Kalk forsidestof !
Efterfølgende var der kaffe og kage i Sognegården, og som det kan ses, var det et velbesøgt arrangement.
Kommentarer