21/09/2026 0 Kommentarer
Resultat af valgforsamlingen
Resultat af valgforsamlingen
# Nyheder på forsiden

Resultat af valgforsamlingen
Der var et fint fremmøde til valgforsamling i sognegården den 15. september. Menighedsrådsformand Michael Bang-Achton orienterede om planer og bedrifter, kandidaterne præsenterede sig, og der blev sunget sensommersalmer med vores kære organist Dorthe Elsebet Larsen.
Resultat af valgforsamlingen
Følgende personer blev valgt ind i Ejby Kirkes Menighedsråd for den kommende 2-årige funktionsperiode:
Lone Street
Michael Bang-Achton
Dorte Raae Sørensen
Kirsten Bostrøm Frandsen
Flemming Sloth
Lars Frost
Max Hvornum
Der blev ikke valgt stedfortrædere.
Mulighed for afstemningsvalg
Der bliver udløst et såkaldt afstemningsvalg ved indlevering af en alternativ kandidatliste. En sådan skal udfyldes på den officielle blanket fra By-, Land- og Kirkeministeriet (find den her) og indeholde mindst én kandidat samt underskrifter fra minimum syv stillere.
Kandidatlisten skal sendes senest den 13. oktober 2026 til valgformand Max Hvornum på mail max.hvornum@hvornum.dk, eller du kan aflevere den i menighedsrådets postkasse ved gravernes kontor.
Udløses der afstemningsvalg finder dette sted tirsdag den 17. november 2026 i Ejby Kirke. Hvis der ikke indleveres en alternativ kandidatliste inden fristen, er resultatet fra valgforsamlingen gældende, og det nye menighedsråds funktionsperiode på 2 år begynder den 1. søndag i advent 2026.
Klager over valget
Eventuelle klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen i Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen, ved at følge klagevejledningen her.
Ved spørgsmål angående afstemningsvalg, kontakt venligst valgformand Max Hvornum på telefon 25 21 89 75.
Kommentarer