Dåb i Ejby Kirke
Når et barn skal døbes, aftales dato ved at rette henvendelse til kirkens præst. Her giver forældrene besked om, hvad barnet hedder eller skal hedde. Desuden skal der oplyses navne og adresser på de 2-5 pårørende eller venner, som skal være barnets faddere. For at være fadder skal man selv være døbt.
Præsten vil op til dåben kontakte forældrene og afholde en dåbssamtale. Man kan naturligvis også blive døbt som voksen, ligesom det er muligt at blive døbt forud for konfirmation, hvis man ikke blev døbt som spæd.
Kontakt Ejby Kirkes sognepræst Kim Gilling Hansen på tlf. 3059 0559 eller send en email til kgh@km.dk. Kim har kontor på Impalavej 14, Ejby, 4623 Lille Skensved. OBS: Fredag er fridag.
Der er mulighed for dåb i de fleste søndages gudstjenester og ofte den sidste lørdag i hver måned. Men ring altid til præsten og aftal nærmere.